Frændestævne 1888

Afskrift af en del af mindeskrift udgivet i forbindelse med den Bornholmske familie Jespersens frændestævne

Til Stævnet havde meldt sig det store Antal af 122 af Familiens Medlemmer, og mange og forskjellige vare vistnok de Tanker og Forventninger, hvormed man gav Møde. I Overensstemmelse med Programmet i de omsendte Indbydelser samledes Familien i de underste Værelser paa Skydebanen om Eftermiddagen Kl. 4; de tre Ordensmarschaller toge imod og præsenterede saa godt det lod sig gjøre, assisteret af Comitéens arrangerende Medlemmer; en fuld­stændig Præsentation var jo umulig, men ved hjælp af Samvirken og Selvvirken paa forskjellig Maade naaedes vistnok et saa gunstigt Resultat i Retning af Præsentation, som det var muligt, og Modtagelsesværelserne, der efterhaanden bleve opfyldte næsten til Trængsel, løde snart af livlig og munter Samtale.
Seniorerne, d'Hrr. Etatsraad A. P. Jespersen, Krigsminister J. J. Bahnson og Proprietær H. K. Jespersen, bare respektive Hvid, blaa og, rød Roset, hvilke Farver betegnede henholdsvis tre af Familiens Grene, nemlig, Amtmand Jespersens, Conferentsraad Jespersens og Cancelli­raad Jespersens Descendenter; de tre Ordensmarschaller, stud. pharm. C. F. Arbo‑Bähr, Boghandler Einar Jespersen og stud. med. Einer Jespersen vare ligeledes kjendelige paa Silkeskjærf i samme Farver, og Medlemmerne paa Sløjfer i tilsvarende Farver, større eller mindre efter den Linie, Vedkommende henhørte til; den fjerde Gren af Familien, nu udelukkende bosat udenfor Danmark, og almindelig kaldet »den tyske Gren, var desværre slet ikke repræsenteret ved Festen; Comitéen havde for Festen modtaget. Breve fra en stor Del Medlemmer af den tyske Gren, hvori de beklagede ikke at kunne møde, men nedenstaaende Telegrammer fra Tyskland tyde paa, at Familien der i hvert Fald i Tankerne var tilstede ved Familiefesten.

Efter at en Timestid var medgaaet til Samtale og Præsentation, bad Boghandler Edvard Jespersen Herrerne opsøge deres Dame efter den trufne Bordorden, for at man kunde begive sig ud i Haven i Anledning af den projecterede Fotografering. Denne Opfordring efterkom man meget villig ‑ om end ikke saa ganske let ‑ idet Herrerne langtfra alle havde fundet den bestemte Dame, men dette ‑ der egentlig var anset for Festens vanskeligste Punkt ‑ gik dog, over al Forventning godt. – Grupperingen var ikke nogen ganske let Sag; Bænke vare opstillede paa Terrassen foran Skydevolden, og dels paa disse, dels paa Stenene op mod Højen og paa

Plainen nedenfor denne blev Selskabet ved Fotografens ihærdige Anstrengelser efterhaanden anbragt, staaende, siddende og liggende, de yngre Herrer naturligvis, som det sig hør og bør, for Damernes Fødder; det kneb lidt med at være stille i de alt andet end bekvemme Stillinger, og Herrerne vilde nødig af med Hattene; men snart var dog det højtidelige Øjeblik kommet, i Ordets egenlige Forstand kun et Øjeblik; dermed var man dog ikke færdig, men fik kun et lille Frikvartér til Pladen Nr. 2 var taget, og først da Fotografen kunde sige, alle gode Gange tre, kom Befrielsens Stund. Der gik ikke lang Tid, for Valpladsen var overladt til Fotografen alene, og efter at man atter var samlet parvis i de underste Værelser, begav man sig op i den store Spisesal, hvorfra Musikens kraftige Toner gjenlød i en lokkende Marsch, til det anselige, smukt dækkede og rigt med Blomster prydede Bord, der bar et overordentlig nydeligt og festligt Præg; takket være det særdeles praktiske Bord Arrangement, der skyldtes Skovtaxator I. F. W. Jespersen, fandt man let sin Plads; den smukt udstyrede Menu, der tillige tjente som Adgangskort, vil findes gjengivet her foran, Tegningen af Bordet her dog lidt forandret fra Originalen, da to Deltagere vare udeblevne, medens flere havde meldt sig efter Menuens Trykning. Strax gjenlød Salen af fri og munter Samtale, uden en eneste af de ellers saa almindelige, ligesaa hyppige som trykkende Pauser, og den fornøjelige Indledning borgede for et smukt Resultat; man følte sig saa let, fri og vel tilmode, som i en snever, velkjendt Familiekreds,
kort sagt, man fik Indtryk af, at Selskabet i enhver Henseende var baade aandeligt og legemligt, oplagt, i saa høj en Grad, at selv Familiens mest uselskabelige Elementer maatte rives med; saadanne har dog sikkert slet ikke været tilstede, i hvert Fald maa de saa have rystet »Peberet,, af sig hjemme. Selve Festdagen med dens Lystighed og Glæde, Taler og Sange osv. skal forsøges gjengivet her i et kort Resumé. Bordscenen lededes at Boghandler Edv. Jespersen fra Nakskov, assisteret af en lille Klokke, der af og ti) maatte lyde, naar de forskjellige Taler gjorde det nødvendigt, for et Øjeblik at lægge Baand paa den animerede Stemning.
Ved Bordets Begyndelse bød Boghandler Edv. Jespersen paa Indbydernes Vegne Forsamlingen Velkommen, takkede Alle fra Fjern og Nær, fordi de saa fuldtallig havde givet Møde til Festen og fremhævede, at dette var en Familiefest i Ordets strengeste Betydning, idet ikke en eneste var tilstede, som ikke var eller vilde blive knyttet til Familien. Derfor kunde tomme Formaliteter godt overspringes, og han bad Enhver gjøre Sit til at fremkalde en gemytlig Stemning. Endvidere oplyste han, at der i Dagens Anledning var skrevet 4 Sange, at første Vers af hver Sang vilde blive spillet, forinden den skulde afsynges, at der vilde blive holdt 4 officielle Taler, efter hvilke Ordet vilde blive givet frit, men at man derefter ønskede saa faa Taler som muligt, specielt de mindst mulige personlige Skaaler. (Af det følgende vil det ses, at Ordet først gaves frit efter at ved en Fejltagelse 5 Taler vare holdte)_
Den første officielle Tale Festtalen holdtes »for Familien« af' Krigsminister Bahnson, efter Afsyngelsen af følgende Sang af »Tante Thea« (Fru Methea, Benditte Hoffmann, født jespersen):

Tilbage